
Det er onsdag aften og der er mindre end 24 timer til at vi lander i LAX, hvor der ifølge udsigterne skulle være omkring 28 grader varmt. Hvilket må siges at være ganske fint sammenlignet med de 8 graders gråt vejr som vi har lige nu. Jeg har som den uofficielle rejseleder (tør I virkelig det?) haft sikret mig at alle har styr på ESTA, internationalt kørekort og pas. Det ser ud til at der er styr på det.

Fik selv klaret det internationale kørekort i går. En grå lille sag til 25 kr. Hvor sproget mest er på dansk? Det er da ikke pokkers internationalt.
Går alt efter planen mødes vi til flyversjus og højt humør i Kastrup, altså lufthavnen senest 1200.
Vi flyver i øvrigt med British Airways hele vejen.
Rejseplanen ser således ud
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Rent stress

Ihhh…hvor jeg dog bare hader at være i dårlig tid. Men det er en kendsgerning at der er en masse der skal nåes før jeg er klar til at tage af sted. Der skal vaskes tøj, pakkes, gerne det rigtige. For slet ikke at tale om alt elektronik skal være opladet og klar. Må se om jeg når det…håber det. Bliver nødt til at smutte, skal være klar, følger op i morgen…